Fre 14/9

Rom digt

Så nåede vi endelig fantastiske Rom

Med hygge og vine og svulmende vom.

Ingen regn og tordnende skyer

Sjovere, bedre og større byer.

Indeni er jeg bare lidt trist

Jeg ville ønske jeg jo lige havde vist

At der var dumme og grimme tyve

I dine lommer, nej ikke lyve.

Græsset på plænen er trist og tørt

Naturen er ingen gang uberørt

Gode Danmark er fyldt med liv

Her er hverken klør eller siv

Se højt over hoved op til himlen

Ingen spurve og solsorte vrimlen

Og hvor er den dejlige velkendte blå

Roms himmel er trist at kigge på.

Når jeg vågner om morgen, ingen kage

Italienere kan ikke bage

Rundstykker er der ingen af

Til gengæld suppe der smager af bæ.

Dyrene her er rent til grin.

Små øgler løber under dit ben.

Så er der også de væmmelige myg

Suger dit blod, fu fååårn det er styg

Nej hjemme i Danmark katte og køer

Piblende bække med kvækkende frøer

Ingen af disse kan skade dit legeme

Uhh alt er bedre hjemme.

Om natten kan jeg ikke sove

Uden min bamse kan jeg ingen gang prøve

Puden jeg bruger er alt for blød

Nu hørte jeg også en hund der gøed

Ude er godt men hjemme er bedst

Faktisk er ude så slemt som pest

Snart jeg ser den danske grænse

Men inden da, et smut til Firenze

Vores Fredag i Rom

Fredag morgen. Solen skinner, folk på gaden går glad og fløjtende på arbejde. Fuglene synger, bilerne ræser. Der høres højlydte diskussioner fra de lokale italienere på gaden. Der ses kvinder gennem ruderne lave frisk pasta, som deres børn kan tage med i skole.

Denne fredag d. 14/9 var ikke en sådan fredag. Regnen silede ned fra den altoverdækkende sky i Rom. Bilernes larm havde holdt flere af os halvt vågne under nattens løb. Gårdsdagens tøj var stadig vådt fra skybruddet i Colosseum, men på skulle de våde sko og det kolde overtøj.

Under Jørgens til tider forvirrende vejvisning, fandt vi vej frem til den Italienske skole vi havde planlagt at besøge. Vi blev mødt af en vidunderlig kantine med velfortrængt kaffe og varm mad.

(To be continued)